lørdag den 2. august 2008

It's Hambo Time

Så tikker klokken ned mod årets største begivenhed i amerikansk travsport - The Hambletonian Stake.

Allerede fra kl. 11.30, lokal tid begynder løbene på The Meadowlands og der er i alt 15 løb på programmet.

Normalt afvikles alle løb på The Big M om aftenen, men en gammel servitut siger, at The Hambletonian Stake skal afvikles om dagen - og derfor dette starttidspunkt.

Hjemme kan I følge fem af løbene - heraf tre travløb, men der er faktisk fire travløb på løbsprogrammet, idet en afdeling af Townsend Ackerman - Hambletonians consolationløb afvikles senere på dagen - for dårligt, at man ikke har placeret dette løb i den blok, som kan spilles på i Europa.

Det er 28. gang The Hambletonian Stake afvikles på The Meadowlands og løb et har i år fået ekstra stor opmærksomhed på grund af den ubesejrede storfavorit, Deweycheatumnhowe.

Amerikanerne elsker statistikker, og statistikken taler for sejr til Dewey, idet de otte største favoritter i The Hambo i de sidste 28 år alle har vundet!

Men det er dog også sådan, at de sidste fire storfavoritter - spillet til mindre end 2 gange pengene - alle er blevet slået. Det er Andover Hall (2002), Power To Charm (2005), Classic Photo (2005) og Mr Pine Chip (2006).

Ingen kommentarer: