tirsdag den 22. juli 2008

Hvorfor er det interessant?

Hvorfor er det nu lige, at et travløb for 3-årige heste som The Hambletonian Stake, der bliver afviklet i USA ,er så interessant for os danskere?

Det er der flere grunde til:

1. Den rent sportlige

2. Begivenheden (den store præmiesum)

3. Det avlmæssige aspekt

Ser man på listen over Hambletonian-vindere fra starten i 1926 og frem til vore dage, så finder man en række af travsportens allerbedste heste - ikke blot som væddeløbere, men også som avlsdyr.

Vel er der undtagelser - Valley Victory, som er blevet linjedannende i den moderne traveravl kom på grund af sygdom aldrig til start i det Hambletonian, han egentlig var favorit til at vinde.

Men ellers er de der: Speedy Scot, Nevele Pride, Speedy Crown, Super Bowl, Bonefish, Speedy Somolli, Mack Lobell, Armbro Goal, Muscles Yankee, Self Possessed - blot for at nævne nogle af de Hambletonian-vindere, der inden for de sidste 40 år har haft umådelig stor betydning for traver-avlen på verdensplan.

Selv om der gennem mange år er foregået en ret stor eksport af såvel løbsheste som avlsdyr fra USA og til Europa, så er det fortsat USA, der til en ret stor grad sætter dagsordenen inden for traveravlen,

79 af de avlshingste, der i 2008 har været udbudt på det danske marked, er født i USA - det er mere end halvdelen!



Så derfor er det interessant at følge The Hambletonian Stake.

Ingen kommentarer: